(Billedet er et modelfoto, den omtalte klient ønsker at være anonym)

Mail fra en lettet og ovenud lykkelig mor

(Klienten er en dreng på 15, der har haft det svært med at skulle stå frem foran andre f.eks. til  sin konfirmation og i skolen. Han har kæmpet med store angst-problemer, der betød, at han kastede op, ikke kunne koncentrere sig og begyndte ikke at ville i skole eller på ture med skolen. Han går i 9. klasse).

Kære Katja

Tusind tak fordi du spørger, hvordan det går.

Jeg synes, det går godt. Vi var til opfølgningsmøde på skolen med PPR, skoleleder, klasselærer og psykolog her forleden, og de synes, han begynder at følge bedre med i timerne.

Her i weekenden var vi på tur i København. Han har ikke vist tegn på angst en eneste gang! Vi har både været på Strøget med en milliard mennesker og i Tivoli. Hold op hvor er det skønt, at han kunne slappe af og nyde miniferien, uden at være bange for angst. Det er FANTASTISK!

Opfølgning efter terminsprøver halvanden måned senere:

Så kommer der lige en opfølgning fra terminsugen. Den gik over al forventning.

Selv i et af sprogfagene, som han normalt har svært ved, knoklede han igennem. Vi fik en stolt dreng hjem hver dag.

Der var selvfølgelig nervøsitet og første dag var der også en pose med, hvis han skulle kaste op. Men det nåede slet ikke at kamme over, og han fandt roen, når han fik sat sig på sin plads i lokalet. Så alle dage blev gennemført, og vi har aldrig set ham knokle så meget i skolen! Han brugte hele tidsrummet og fik også læst og og korrigeret. Han har fået sin første karakter, det var i dansk stil, og han fik 7. Det er helt fantastisk. Det har helt sikkert udviklet ham, at han kunne gennemføre sådan en terminsuge.

Jeg har anbefalet dig til flere, jeg kender. Når man ser den udvikling, der er sket, så er det helt fantastisk.

Kærlig hilsen en meget lettet mor, der er ovenud lykkelig over, at terminsugen blev en succes

/Mor til klient på 15 år, de ønsker at være anonyme