Louise nu på scenen med Chili Klaus

Louise henvendte sig pga. sin store eksamensangst. Den fyldte så meget, at hun har været tæt på at ryge ud af sit sygeplejerskestudie, da hun ikke kunne gennemføre sine eksamener. Hun havde samtidig svært ved at fokusere på læsningen, tankerne røg i mange andre retninger. Louise har generelt også haft svært ved at slappe af og sove om natten.

I april kom der en mail fra Louise:

Hej Katja.

Jeg vil gerne fortælle, hvordan det går 🙂

Skolen har rykket eksamenerne, så jeg har ikke “prøvet” det hele af endnu – desværre.
Jeg kan dog mærke en forskel, når jeg læser lektier, der er mere fokus omkring det, jeg på det tidspunkt har gang i, og mine tanker flyver ikke hen på opvaskemaskinen, der skal tømmes eller vinduer, der skal pudses.

Min kæreste har flere gange nævnt, at han synes, det er rart, at jeg er blevet bedre til at være doven ind imellem 🙂 Dette volder mig dog stadigvæk lidt problemer, ha ha, men prøver.

Selvom jeg ikke har prøvet tingene af endnu ift eksamen, har jeg fået en lille forsmag på det, da jeg flere gange har snakket foran store forsamlinger (stadig ikke yndlings, hvis du forstår). Sidste gang var i sidste weekend, hvor jeg var på scenen med Chili Klaus, noget jeg normalt ville have hoppet ud af vinduet for at blive fri for! Men når 200 mennesker sidder og klapper – ja, så endte jeg på scenen med manden. Det var en okay oplevelse, jeg døde i hvert fald ikke af det, men jeg har det stadigvæk sådan, at jeg nok ikke lige i morgen springer ud som stand-up komiker eller foredragsholder, smiler 😉

Smiler ofte, når jeg kommer forbi ting, der har en fin lys lilla farve, og så tænker jeg tit på den følelse, jeg havde, da jeg lå på ”divanen”, sådan en rar og næsten hjemlig følelse, som jeg næsten kunne gå hen og blive lidt afhængig af.
Jeg sover rigtig godt om natten – jeg tror ikke, jeg har mere afbrudt søvn end så mange andre. Føler jeg er udhvilet, når jeg vågner.

Jeg er begyndt at træne – da jeg føler, jeg havde brug for at komme af med noget energi, hvis jeg skulle kunne slappe af og være kæreste på en helt “normal” måde. Og med træning gør jeg også noget godt for mig selv, og det er egentlig dér, mit fokus er.

Med venlig hilsen Louise

/Louise Noesgaard, Vejle