Nu tør jeg spise nye ting!

Jeg fulgte op med Simone efter hendes forløb for kræsenhed. Vidste, hun havde været til en konfirmation, der tidligere udfordrede hende meget pga. den mad, der skulle serveres.

Hej Katja

Det går godt, og jeg føler mig generelt lettere.
En ting, som bare kører ind, er ananas – er overasket over, det smager så godt 😉
Har prøvet lidt forskellige meloner, men synes det bliver meget sødt.

Til konfirmationen følte jeg, at jeg ikke skulle bekymre mig om, hvis der røg ærter med på tallerkenen, eller hvad der var blandet op i pastasalaten. Selvom det er ikke er noget, jeg synes, der smager vildt godt, så kan jeg spise det. Selv min kusine opdagede, at jeg spiste ting, som jeg normalt ikke vil røre. 

Min kæreste og jeg var en dag ude at spise i Skanderborg. Vi kender ikke byen, så vi gik bare ind på den første restaurant, vi så. Det viste sig at være en tapas restaurant, og der havde vi fået os sat. Så der var ikke andet for end at kaste sig ud i det!

Her var der i alt 6 små retter. De 4 med forskelligt kød (steak, laks, noget andet, jeg ikke ved, hvad er) fik jeg spist. Der var en ret, med kikærter blandet op med noget tomathalløj, hvilket jeg også fik spist noget af. Fik samtidig smagt forskellige grøntsager. Den sidste ret fik jeg slet ikke rørt, da jeg var mæt af nye smage. 

Bekymringer om at være kræsen er her ikke så meget mere, fordi jeg tør at prøve nye ting, så kan det godt være jeg ikke bryder mig om det, men kan sagtens spise det.  

Føler mig også mere tilpas

Hilsen Simone ?

/Simone Vestergaard, Silkeborg