Styrk dit immunforsvar

Hvis vores immunforsvar er svækket, så risikerer vi sygdom. Så enkelt er det. For så kan vores krop ikke på samme måde bekæmpe virus og infektioner.

Den pludseligt opståede coronavirus (COVID-19) har vist, hvor vigtigt det er at være på ”forkant” med sit immunsystem, så du står stærkest muligt mod sygdom. Det gælder selvfølgelig også i forhold til alle andre sygdomme, bl.a. de influenzaer der hvert år rammer et stort antal mennesker.

Her på siden finder du råd og vejledning, der både gælder, hvis du ønsker at forebygge, men som også kan anvendes her og nu, hvis du fornemmer, dit immunsystem er svækket eller har brug for ekstra opmærksomhed.

Tag en god beslutning

JEG VIL GERNE KONTAKTES

Hvad kan jeg selv gøre for at være rask og sund

5 råd til et godt helbred

  • sund mad
  • berøring
  • søvn
  • bevægelse
  • pauser

Sund mad

Spis varieret, gerne op til 600 gr. grøntsager, bær og frugt hver dag. Spis protein af god vegansk eller animalsk kvalitet, og gerne fisk. Skån kroppen for tilsat sukker. Få gode fedtstoffer, så lidt som muligt af det ”mættede”, og meget gerne omega-3 hver dag, da det opretholder en god fedtsyrebalance helt ind på celleplan. Vælg fuldkorn, det er godt for fordøjelsen med fibre. Drik vand. Spis regelmæssigt: Alle hovedmåltider og mellemmåltider.

Fif: Blanchér kåltyper let, inden de spises. Så er de ikke så hårde for maven.

Katjas regel: Er du mæt, så levn.

Læs mere længere nede på siden om omega-3 (fiskeolie) og den sunde mave med probiotika (gavnlige mikroorganismer til en sund tarmflora) og præbiotika (fibre, der nærer gavnlig tarmflora).

Berøring

Berøring, nærvær, kram, kys, holde i hånd, massage, elskov, sex… Berøring findes i et utal af variationer og på mange plan. Når vi bliver berørt af eller rører ved en anden person, så frigives bl.a. “krammehormonet” oxytocin. Det øger velvære, nedsætter stress i kroppen og stimulerer positivt. Altsammen med til at fremme et godt og sundt helbred. Samtidig løfter det følelsen af taknemmelighed og samhørighed, hvilket er med til at øge ens livskvalitet.

Katjas regel: Spørg dig selv, hvordan du kan bidrage til at kysse, kramme eller give en anden person berøring. Du får endda selv glæde af det.

Søvn

En god nattesøvn er med til at gøre os fit for fight og holde sygdomme væk. Hvis man sover for lidt, forringer det både ens indlæringsevne, men går også ud over immunforsvaret. Der dannes vigtige stoffer af betydning, mens vi sover. Så sov godt og længe, kunne man sige. Sov på nogenlunde samme tid hver aften, helst i et mørkt og køligt rum, 7-8 timer for voksne og 10-11 timer for børn op til ca. 12 år.
For børn gælder det, at jo mere regelmæssig søvn i forhold til tidspunkt og antal timer, jo mindre hyperaktivitet og adfærdsmæssige problemer opstår der.

Fif: Har du været klient hos mig, kan du lytte til en af mine lydfiler med selvhypnose, inden du skal sove. Det giver en roligere nattesøvn.

Bevægelse

Rør dig hver dag, og gerne udendørs. For så danner du D-vitamin, når dagslyset rammer huden. Og det styrker immunforsvaret. Anbefalingen er minimum en halv times bevægelse i moderat eller højt tempo hver dag. Og husk at få pulsen helt op nogle gange i ugen. Kroppen står stærkere i produktionen af bl.a. antistoffer mod fremmede organismer, når vi er fysisk aktive.

Fif: Når du handler, så parkér bilen længst væk fra indgangen. Så får du gået nogle ekstra skridt.

Pauser

Husk de små pauser i hverdagen. Det forhindrer, at dit system ikke kommer på overarbejde, så dit immunforsvar svækkes. Når du bruger et par minutter og lige trækker vejret 3 gange dybt ned i maven, gerne med lukkede øjne, er du med til at hjælpe kroppen til at restituere og ”stresse ned”.

Katjas regel: Smil. Husk at koble af fra diverse online medier og din telefon, kig op og smil til dine kollegaer, din familie eller din hund.

Personlig erfaring med immunboost

Jeg har gennem det sidste år spist kosttilskud af så god en kvalitet, at jeg gerne anbefaler det til andre. Det har givet mening for mig. Flere klienter er allerede blevet introduceret til produkterne i min klinik, og jeg hører gode erfaringer retur, hvilket er rigtig dejligt.
Der er tale om kosttilskud og produkterne kan selvfølgelig aldrig erstatte en varieret og balanceret kost!

I forhold til et boost af ens immunsystem her og nu, vil jeg gerne fremhæve:

Forstærk immunsystem her og nu med Protect

Protect er et 100% naturligt kosttilskud med ingredienser, der er designet til at beskytte dig ved at forstærke immunsystemet, så du kan ha’ det godt – også i fremtiden. Protect indeholder et unikt og effektivt vegansk D3-vitamin, der sørger for optimal medfødt og adaptiv immunitet samt specialiserede og standardiserede 1,3/1,6-beta-glucaner, som stammer fra bagegær. Protect virker bedst, når det tages dagligt, da de vigtige, medfødte immunceller fornys hver til hver anden dag, og de har alle brug for at blive præaktiveret for at kunne virke effektivt. Adskillige kliniske forsøg har demonstreret de anvendte ingrediensers effektivitet, som alle er naturlige, veganske, glutenfri og GMO-fri.

Fif: Forøg gerne dit indtag af C-vitamin i en periode, da det blandt andet har indvirkning på kroppens immunforsvar og beskytter mod virus og bakterier. Tager man ekstra C-vitamin som tilskud udskilles evt. overskud gennem urinen. Gode naturlige kilder til C-vitamin er blandt andet citrusfrugter, kiwier, bær, grønne bladgrøntsager og blomkål.

Jeg ønsker at høre mere om kosttilskud

KONTAKT MIG
RING 20924429

I forhold til et balanceret og sundt immunsystem generelt, vil jeg gerne fremhæve kosttilskuddene nedenfor. Det er produkter, som jeg selv anvender og har mærket den gode effekt af. De tre kosttilskud dækker hvert sit område af kroppen: Fiskeolie, der optimerer kroppens fedtsyrebalance og ”åbner” cellerne, så de kan modtage de styrkende vitaminer og mineraler. Og kostfibre, der tjener som brændstof for de gavnlige bakterier i tyktarmen.

Venligst bemærk

De nævnte produkter er kosttilskud. Produkterne erstatter ikke en balanceret og varieret kost.

BalanceOlie: Tager du blodfortyndende medicin, bør du altid tale med din læge, før du anvender fiskeolie.

Åbnede flasker opbevares på køl, anvendes inden 45 dage efter åbning. Olien kan blive uklar ved kølige temperaturer, det har ingen betydning.

Jeg ønsker at høre mere om kosttilskud

KONTAKT MIG

Den sunde mave, forskellen på Probiotika og Præbiotika

Probiotika er levende mikroorganismer. Det kan være f.eks. mælkesyrebakterier. De er gavnlige for, at tarmen fungerer bedst muligt og er vigtige i forbindelse med vores fordøjelse.

Probiotika findes naturligt i bl.a. mejeriprodukter som cultura og surmælksprodukter eller kan købes som kapsler (kosttilskud). Der findes også probiotika i surdejsbrød, kefir og kombucha (fermenteret te) og tang.

Præbiotika er enkelt forklaret de fibre, som de gavnlige probiotika skal leve af. Det er ufordøjelige kostfibre, der gavner miljøet i tarmen, fordi de stimulerer væksten af de gode tarmbakterier (probiotika).

Præbiotika findes naturligt i bl.a. fuldkorn i alle afskygninger, grønne bladgrøntsager, kål, bælgfrugter, bær og tang. Og som kosttilskud, bl.a. ZinoBiotic (nævnt længere oppe på siden).

Man kan sige, at præbiotika er probiotikas madpakke – og jo mere mad, der er at ”spise”, jo flere gode mikroorganismer er der.

Jo bedre din mave fungerer, jo bedre fungerer du som helhed. Og det optimerer dit velvære, dit immunforsvar og dermed din sundhed.

Billeder af Katja: Thomas Lægaard

Hvorfor denne side om sind og sundhed?

Mine uddannelser indenfor hypnose og psykoterapeutisk hypnoterapi springer ud af en fuldkommen grundlæggende interesse i så højt velvære som muligt for så mange som muligt. Krop og sind, to uadskillelige dele.

Før jeg åbnede min klinik i starten af 2017, arbejdede jeg som kostkonsulent ved Sydvestjysk Sygehus med en baggrund som professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Herudover har jeg flere gange arbejdet frivilligt som aktivitetsansvarlig ved GoCook madarrangementer for børn.

Min hjemmeside handler mest om vores sind, hvor gamle vaner og mønstre er lagret i underbevidstheden. Gennem hypnoterapi opnår du positive ændringer, bl.a. vægttab og rygestop.

Lige hér handler det om den fysiske sundhed med input og gode råd, du kan sætte i gang med allerede i dag.

Du finder ikke opskrifter på min side. Her henviser jeg i stedet til de utallige sider, der findes på nettet, med konkrete opskrifter på antiinflammatorisk kost og sund mad.